Jeg hader verden lidt ekstra i dag

… Fordi:

  • Jeg har taget gevaldigt på i løbet af den sidste uge. Det kan have noget at gøre med at jeg nu er forstoppet på 5.dagen og bør gå til lægen, men indtil videre har jeg det fint med at skrige “hvorfor, Jesus?” hver gang jeg forgæves vandrer fra skuffelsens kammer – som jeg har døbt mit toilet – for derefter at svælge i chokoladens sagte trøst (jeg er en smule laktoseintolerant og bilder mig ind at det måske både har trøstende psykisk, men måske også fysisk effekt).
  • Der er sket noget helt forfærdeligt. Min verden er faldet sammen og jeg ved ikke hvordan jeg skal håndtere denne slags omvæltning. De sælger kraftedeme ikke bland-selv på tanken mere. Hverken den lige ved siden af, eller den jeg kun gider tage hen til når jeg lige har drukket kaffe forhandler det mere. Jeg kunne simpelthen gå over til selvtægt, så såret er jeg – de må jo for helvede have et restlager et sted. Jeg savner stenhård, alt for sød snack til overpris.
  • Ikea har besluttet sig for at lave den næsten perfekte sofa. Den mangler blot den ene fucking armlæn. Altså HVAD?! Den hedder Friheten; gå ind og søg på den og giv mig ret i at det ikke giver mening OVERHOVEDET. Jeg giver op. Jeg køber bare to havestole. Skide kødbolle-kællinger. Den er alligevel for firkantet.

 

328-i-hate-everything

Advertisements

Den om solbrillerne

Slå mig i hovedet med en kold sild og kald mig Leopold, jeg elsker bare solbriller. Mit kærlige forhold har intet at gøre med deres beskyttelse mod solen, men hænger derimod udelukkende sammen med det faktum at de gør det muligt at stirre på nogen i cirka en halv time længere end hvad der er socialt acceptabelt under andre omstændigheder.

Det skete engang at jeg sad i en sådan situation, og gloede på en meget specielt udseende pige på den anden side af “bordet” i s-toget (helt ærligt, det er ikke et bord. Der kan ikke stå andet end en juice-brik og en kop fra 7-eleven. Det er unødvendigt, det er hvad det er. Hed de forresten ikke engang brikjuice?). Jeg turde godt stirre, for jeg var under den hellige beskyttelse af mine solbrillers mørke glas. Hele situationen var yderst fornøjelig hvis man ser bort fra at hun altså også stirrede noget så ubly på mig. Jeg tænkte, at det jo måtte være fordi hun ikke kunne se at jeg kiggede på hende og derfor troede, at jeg ikke lagde mærke til hendes stirren. Hun begyndte pludselig at sende underlige blikke til mig, og jeg blev i tvivl om hvorvidt hun muligvis bare var socialt udfordret, havde tourettes eller en anden grund til sådan at overtræde de sociale retningslinjer, men så rejste hun sig og gik, og jeg kom ikke længere. Jeg gik hele dagen og overvejede hvad i alverden der var galt med hende. Hvem fanden kan ikke finde ud af at øjenstalke folk i smug? Jeg vendte og drejede situationen i mit hoved; havde jeg sendt et signal om at jeg kiggede på hende? Havde jeg måske reageret ubevidst på hendes underlige blikke? Jeg kom kun frem til at jeg simpelthen ikke ville komme frem til noget, og gav derefter op.

Altså.. Jeg gav op da jeg fandt ud af at min egen stirren ikke havde været just hemmelig heller – det var mine læsebriller, jeg havde på, og ikke mine solbriller.

Undskyld billedet. Jeg synes det er sjovt.

download (2)

Skriftestolen #4

Okay… Billedet er måske lidt i overkanten. Jeg er lidt ligeglad. #rebel

  • Jeg tisser ofte på brættet. Okay, dårligt formuleret; jeg overstrinter ikke ethvert værdigt lokumsbræt jeg kommer i nærheden af, men der ender tit en dråbe eller to på brættet, som om de prøver at slippe væk, så altså; jeg drypper ofte på brættet.
  • Jeg har ofte i en snæver vending lige frisket op med en makeupfjernerserviet “dernede” (ih, hvor er jeg finkulturel. Undgik jeg lige at skrive fisse der?) for ikke at lugte som en  græsk gadefiskesælger på eksempelvis festivaller, eller hvis jeg bare gerne vil lade som om jeg ikke er helt lige så klam den dag. Og ja, jeg ved godt at det er skideusundt for floraen, men jeg er til gengæld også skideligeglad – jeg skal lugte af hormonforstyrrende sæbe og det kan KUN gå for langsomt.
  • Jeg renser mine negle med tænderne. Altås mine egne tænder, forstås.
  • Jeg ved intet værre end folk som åbenbart bare  vise mig 15 forskellige billeder af en baby som FUCKING IKKE ENGANG ER DERES! Er du lige blevet mor eller far, så skal jeg nok holde min gag-refleks på afstand længe nok til at fortælle dig at den (Ja, den. Hvem helvede kan se forskel når de er en halv time gamle?) selvfølgelig ligner jer begge to, men mest dig. Jeg kunne til gengæld ikke give færre fucks end jeg gør hvis du fortæller mig at eks. din kusine har fået en unge. Jeg vil også hellere spise indholdet af et fyldt askebæger end at se et billede af den, for jeg ved for helvede ikke engang hvem din kusine er… Men jeg smiler og siger “nååh” når du gør det, for jeg er kun en kælling i smug.
  • Jeg har altid lyst til at ringe til Linse Kessler når hun er i fjernsynet og spørge hvorfor helvede hun ikke får foretaget en hårtransplantation. Selv de mest vigende mandlige hårgrænser kan ikke konkurrere med den skøjtebane hun har gang i. Det er ikke så meget en hemmelighed, men jeg måtte ud med det.
  • Jeg har ikke været i bad i 4 dage. Mr. Man siger at jeg ikke lugter… Mon jeg kan trække den til i morgen?

20081024_sinnedBig

Jeg bliver så glad når…

  • … Jeg ser grimme mennesker gå hånd i hånd. Det er jo fantastisk at der findes en til alle. #keeplooking
  • …  Min telefon fatter at jeg mente “okay” i stedet for “kreiofkr” som jeg egentlig skrev.
  • … Jeg ser en hund eller kat, og den ikke prøver at dræbe mig hurigt og iskoldt når jeg prøver at sige Hej. Ja undskyld, tæve. Jeg ville bare klappe.#slapdogaf
  • … Karma sørger for at der blæser en avis lige i hovedet på ham der skreg ad kassedamen. Det kan godt være at hun selv har sat sig der, men derfor kan du kraftedeme godt tale pænt, mester Jakel. Jeg tager jo heller ikke ind på Novo og skriger “HVORFOR HELVEDE KAN I IKKE FÅ MINE AKTIER TIL AT STIGE I VÆRDI? KAN VI FÅ ÅBNET EN KONSULENT TIL?” mens jeg løber ned ad gangene. Det kunne ellers være skidesjovt. Jeg gør det. 
  • … Jeg har gennemført en hel dag uden at have bare den mindste smule dårlig mave. #fuckingirritabeætyktarm #fårfandemesnartstomi
  • … Jeg lægger mig ned, og skal lige til at sove, og så tænker “hold nu kæft, jeg glemte pillen. Nu skal jeg kraftedeme rejse mig op igen”, men det skal jeg slet ikke, for jeg når lige at komme i tanke om at jeg har taget den. Fuck dig, verden – jeg vandt i dag. 

 

  
  

Ting som skal stoppe lige nu.

Ja, jeg kan godt lide at lave lister over ting, jeg hader. Nu ved du det. Selv tak.

  • Folk der ikke blinker når de skal ud af en rundkørsel. JA, UNDSKYLD, men jeg kan fucking ikke læse tanker, og nu skal jeg holde her en halv time længere, fordi du ikke viste at der var plads. Røvhul.
  • Spisning af lugtende ting i toge. Ej, men hvem i helvede tænker at en kebab, filet-o-fish eller fucking indisk mad er en pisse god ide i et i forvejen ret ubehageligt og kompakt rum? Kan vi ikke blive enige om at disse mennesker skal tvangsfodres surströmming til deres lugtesans forlader dem? DET STOPPER HER. #anarki
  • Alle skal stoppe med at skrive eller sige ting som ”… og så tog hun et billede af min søster og jeg”, for det kan jeg kraftedeme love dig for, at hun ikke gjorde. Hun tog et billede af min søster og MIG. Eller, du ved, din søster og dig.
  • I det hele taget skal alle (og i særdeleshed bloggere – jeg ved ikke hvorfor de i så stor grad har en ekstraordinær trang til at splatte ord ud på et bræt og sætte dem ind i tilfældige sætninger) holde op med at bruge udtryk, som de ikke ved hvordan skal anvendes. Ignoranter.
  • Ham på 32 der sætter varer på plads i Føtex på fuldtid (og sikkert er lykkelig og glad for sit job) skal lade være med at dømme mig bare fordi jeg handler ind klokken 10.30 på en mandag. Du ved sgu da ikke om jeg læser og bare har fridag, din spasser (det gør jeg overhovedet ikke, men alligevel. Det ved han jo ikke)!
  • Jeg skal stoppe med at hade alle nye mennesker, jeg møder. De har knapt sagt hej, og jeg hader allerede den måde de går på, deres ører, deres personlighed eller den måde de spiser på. Hvad helvede sker der også for folk der spiser som var det den sidste dürüm på jorden de var i gang med at indhalere? Kunne du slappe fucking af, fede-Klaus?
  • Kassebukser, culottes og trompetbukser skal bare stoppe generelt. Med at findes.
  • Alle skal lade være med at være uenige med mig, for det så latterligt irriterende. Vi ved alle sammen, at jeg alligevel får ret, så jeg synes at vi bare skal stoppe den her, og udråbe mig til den kvindelige konge af min omgangskreds. Her royal kingness, om jeg må kræve.
  • Mr. Man skal stoppe med at synes at en kat er en dårlig idé. Den skal hedde Preben.

queen20

Nogen bør tage mit kørekort fordi…

  • … Jeg ser mig stort set aldrig for, og kører af samme grund ubevidst over for rødt mindst én gang hver gang jeg kører bil. Men det er fandeme heller ikke min skyld, at der ikke er lyd i lyskurve, som der er ved fodgængerfelterne. Jeg elsker forresten når nogen kalder det “fodgængeroverfelt”.
  • … Mit kryptonit kan findes i trafikken. Som før nævnt kan intet gøre mig så sindssyg som de slamfisser og dillerhoveder, som ikke blinker når de skal ud af en rundkørsel. Jeg kan fandeme ikke sige det nok. Der er intet jeg hader mere i hele verden. JAMEN LAD MIG DA BUKKE FOR DRONNINGEN AF VIGEPLIGT! #jegeridakkepassivtaggressiv
  • … Nogle mennesker synger, lægger makeup eller taler med personen i passagersædet mens de kører bil. Det gør jeg ikke. Jeg skriger, børster tænder, taler i telefon (altid på højttaler selvfølgelig – jeg er jo ikke en uansvarlig idiot, vel?), spiser cheeseburgers og skændes med mr. Man når jeg kører bil. Det er jo næsten Linse Kessler-standarder. Dette har naturligvis ingen sammenhæng med punkt nr. 1.
  • … Jeg generelt er helt umenneskeligt aggressiv når jeg kører bil. Eller, når jeg bevæger mig udenfor en dør. Jeg kan ikke abstrahere fra og ignorere andre menneskers latterlige måde at køre bil på. Og nej, jeg er ikke dobbeltmoralsk. Jeg gør det jo ikke med vilje.
  • … Jeg reagerer modsat hensigten når nogen dytter. Jeg bliver ikke opmærksom og tænker: “Nå, hov, jeg må da have overset at der er grønt. Jeg må hellere vinke undskyld til ham i Audi’en badved og skynde mig videre i skam.”. Nej, nej, nej. Det er ikke sådan jeg fungerer. Når nogen begår den umiskendelige fejl at dytte af mig, er jeg ikke bleg for at stige ud af bilen, tage turen ned til deres vindue og råbe noget i retning af “JA UNDSKYLD JEG BARE ER ET MENNESKE. NU GÅR JEG HJEM OG GRÆDER FORDI DU HAR GJORT MIG USIKKER, DIN PSYKOPAT”. Og når jeg så har dannet en kø, og de bagvedkørende biler OGSÅ dytter, så går jeg fra bil til bil og råber af dem.
  • Jeg ved ikke hvad nogen af symbolerne på intrumentbrættet betyder.

Jeg ved i det hele taget ikke hvordan jeg endte med at få det kort.

Haha, sidenote: I bliver nødt til at google “road rage” og se billederne. Aldrig har så mange så opsatte billeder været i selskab med hinanden. Det synes jeg er sjovt.

im-not-passive-aggressive-im-aggressive-aggressive-f8a89

Ting som giver mig lyst til at hoppe ud fra en bro

  • Folk der tager mine briller fra mig og siger “hold da op, du kan virkelig ikke se, hva’?” – no fucking shit, frk. Sherlock. Ej men hvad har du tænkt dig? Jeg tager sgu da heller ikke kørestolen fra en gangbesværet og siger: “wooooow, du KAN virkelig ikke gå, hva’?”.
  • Når folk ånder mig i hovedet, og det lugter som brugt tandtråd. Fy for helvede.
  • Folk der siger “uanset hvad” eller “det er fordi” foran hver anden sætning.
  • Folk der ikke gider bruge tid på at stave ordentligt og så bruger ordblindhed som undskyldning. Bevares, reel ordblindhed er fair nok. Men det er kraftedeme ikke ordblindhed når du kan stave til intellektualitet men ikke lige kan orke at sætte et n bag på ‘ka’, vel, retardo-Britt? Spis lort, altså.
  • Folk der stirrer på mig i toget, og ikke reagerer på det gode, gamle hvis-jeg-nu-bare-stirrer-igen-så-stopper-han-vel. Arhmen vil du da give mig en motorsav og en arm der skal amputeres?
  • Folk der i stedet for at anvende komma vælger at udtømme deres lager af punktummer. Eksempel: “jeg synes det er synd……… De stakkels katte…… Har jo ikke gjort nogen noget.”. 5 ord til dem: HVAD FANDEN LAVER DU, KÆLLING?
  • Folk der konsekvent sætter et s bagpå alle engelske ord, selvom de er i ental. Jeg kan krafthelvede love dig, at vi ikke skal have en drinks, og hvis jeg én gang til hører en sige “… og så vil jeg gerne bede om en muffins.” så går jeg kraftedeme over til selvtægt.
  • Når andre mennesker ikke lufter ud, og der stinker af mølædt gnu featuring fucking ugegammelt, stadig frugtigt håndklæde. #countmeout

Forresten er jeg helt på røven over at nogen læser med. I må sgu endelig ikke holde jer tilbage i forhold til kommentarer (intet press overhovedet #asif). I må også gerne fortælle mig at I er uenige og at jeg er en gammeldags, naturlig-hårvækst-agtig, deprimerende skamtrunte.

download (1)