Nogen bør tage mit kørekort fordi…

  • … Jeg ser mig stort set aldrig for, og kører af samme grund ubevidst over for rødt mindst én gang hver gang jeg kører bil. Men det er fandeme heller ikke min skyld, at der ikke er lyd i lyskurve, som der er ved fodgængerfelterne. Jeg elsker forresten når nogen kalder det “fodgængeroverfelt”.
  • … Mit kryptonit kan findes i trafikken. Som før nævnt kan intet gøre mig så sindssyg som de slamfisser og dillerhoveder, som ikke blinker når de skal ud af en rundkørsel. Jeg kan fandeme ikke sige det nok. Der er intet jeg hader mere i hele verden. JAMEN LAD MIG DA BUKKE FOR DRONNINGEN AF VIGEPLIGT! #jegeridakkepassivtaggressiv
  • … Nogle mennesker synger, lægger makeup eller taler med personen i passagersædet mens de kører bil. Det gør jeg ikke. Jeg skriger, børster tænder, taler i telefon (altid på højttaler selvfølgelig – jeg er jo ikke en uansvarlig idiot, vel?), spiser cheeseburgers og skændes med mr. Man når jeg kører bil. Det er jo næsten Linse Kessler-standarder. Dette har naturligvis ingen sammenhæng med punkt nr. 1.
  • … Jeg generelt er helt umenneskeligt aggressiv når jeg kører bil. Eller, når jeg bevæger mig udenfor en dør. Jeg kan ikke abstrahere fra og ignorere andre menneskers latterlige måde at køre bil på. Og nej, jeg er ikke dobbeltmoralsk. Jeg gør det jo ikke med vilje.
  • … Jeg reagerer modsat hensigten når nogen dytter. Jeg bliver ikke opmærksom og tænker: “Nå, hov, jeg må da have overset at der er grønt. Jeg må hellere vinke undskyld til ham i Audi’en badved og skynde mig videre i skam.”. Nej, nej, nej. Det er ikke sådan jeg fungerer. Når nogen begår den umiskendelige fejl at dytte af mig, er jeg ikke bleg for at stige ud af bilen, tage turen ned til deres vindue og råbe noget i retning af “JA UNDSKYLD JEG BARE ER ET MENNESKE. NU GÅR JEG HJEM OG GRÆDER FORDI DU HAR GJORT MIG USIKKER, DIN PSYKOPAT”. Og når jeg så har dannet en kø, og de bagvedkørende biler OGSÅ dytter, så går jeg fra bil til bil og råber af dem.
  • Jeg ved ikke hvad nogen af symbolerne på intrumentbrættet betyder.

Jeg ved i det hele taget ikke hvordan jeg endte med at få det kort.

Haha, sidenote: I bliver nødt til at google “road rage” og se billederne. Aldrig har så mange så opsatte billeder været i selskab med hinanden. Det synes jeg er sjovt.

im-not-passive-aggressive-im-aggressive-aggressive-f8a89

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s