Ting som skal stoppe lige nu.

Ja, jeg kan godt lide at lave lister over ting, jeg hader. Nu ved du det. Selv tak.

  • Folk der ikke blinker når de skal ud af en rundkørsel. JA, UNDSKYLD, men jeg kan fucking ikke læse tanker, og nu skal jeg holde her en halv time længere, fordi du ikke viste at der var plads. Røvhul.
  • Spisning af lugtende ting i toge. Ej, men hvem i helvede tænker at en kebab, filet-o-fish eller fucking indisk mad er en pisse god ide i et i forvejen ret ubehageligt og kompakt rum? Kan vi ikke blive enige om at disse mennesker skal tvangsfodres surströmming til deres lugtesans forlader dem? DET STOPPER HER. #anarki
  • Alle skal stoppe med at skrive eller sige ting som ”… og så tog hun et billede af min søster og jeg”, for det kan jeg kraftedeme love dig for, at hun ikke gjorde. Hun tog et billede af min søster og MIG. Eller, du ved, din søster og dig.
  • I det hele taget skal alle (og i særdeleshed bloggere – jeg ved ikke hvorfor de i så stor grad har en ekstraordinær trang til at splatte ord ud på et bræt og sætte dem ind i tilfældige sætninger) holde op med at bruge udtryk, som de ikke ved hvordan skal anvendes. Ignoranter.
  • Ham på 32 der sætter varer på plads i Føtex på fuldtid (og sikkert er lykkelig og glad for sit job) skal lade være med at dømme mig bare fordi jeg handler ind klokken 10.30 på en mandag. Du ved sgu da ikke om jeg læser og bare har fridag, din spasser (det gør jeg overhovedet ikke, men alligevel. Det ved han jo ikke)!
  • Jeg skal stoppe med at hade alle nye mennesker, jeg møder. De har knapt sagt hej, og jeg hader allerede den måde de går på, deres ører, deres personlighed eller den måde de spiser på. Hvad helvede sker der også for folk der spiser som var det den sidste dürüm på jorden de var i gang med at indhalere? Kunne du slappe fucking af, fede-Klaus?
  • Kassebukser, culottes og trompetbukser skal bare stoppe generelt. Med at findes.
  • Alle skal lade være med at være uenige med mig, for det så latterligt irriterende. Vi ved alle sammen, at jeg alligevel får ret, så jeg synes at vi bare skal stoppe den her, og udråbe mig til den kvindelige konge af min omgangskreds. Her royal kingness, om jeg må kræve.
  • Mr. Man skal stoppe med at synes at en kat er en dårlig idé. Den skal hedde Preben.

queen20

5 thoughts on “Ting som skal stoppe lige nu.

  1. For grineren at du vil have kat eller hund ved navn Preben… Drømmer om præcis det samme og er panisk angst for både frøer og snegle… Funny 😃
    Har lige fundet din blog- du har en ny følger , vild med den !

    Like

    1. Forresten er der ikke noget værre end snegle. Jo, det skulle da lige være folk der siger “jamen hvad er det du er bange for? At den løber efter dig?!” 😒😒😒

      Like

  2. Har hørt præcis samme bemærkninger… Endda at folk har holdt dem tæt på mig for at jeg skulle overvinde frygten. Jeg får gags og mundvand bare ved tanken om at skulle røre dem. Har præsteret at kaste op fordi jeg var lige ved at køre over en tudse på min cykel… Bare tanken om lyden og synet var nok. Jeg ved jo godt at frygten er irrationel , har opgivet at forstå hvorfor men lever i frygt for de slimede væsener. Kvalme og tårer i øjnene er min reaktion – det er jo ikke småting 😥 Tilgengæld frygter jeg hverken slanger eller edderkopper 😎

    Like

    1. Jamen vi er jo fuldkommen to alen af et stykke! Folk har flere gange syntes det var skidesjovt at putte en helt op i hovedet på mig, for jeg kunne jo ikke alvorligt være bange for dem. 😒 Jeg har de gange kvitteret med skrig og panik. Fuck de andre, mand!
      Jeg kan også sagtens holde en slange og flytte en edderkop, men en babysnegl og jeg er skredet!

      Like

Leave a comment