Forklædt som voksen

Voksne ting jeg gør hver dag:

  • Tager rene underbukser på (kan ikke klare ordet trusser. Er kommet frem til at det stammer fra mit had til ordet tøsser, altså tøser med 2 s’er. Hvis I bruger det, så stop.).
  • Vasker op. Eller… Jeg har en opvaskemaskine. Men I ved… Jeg skraber da tallerkenen ren. Næsten.
  • Laver mad. Ahem…
  • Står op. Jojo, hold nu op, det gælder sgu da at rejse sig fra sengen og så slå sig ned i sofaen! Har jeg stået op? Godt, og hold så kæft, mor.

Voksne ting jeg bør gøre hver dag:

  • Vaske tøj.
  • Tage en ny BH på (eller hvad? Findes der kvinder – eller mænd, no judgement – som seriøst kun har en BH på én dag, og så vasker den? Jeg tror ikke på det. Det må være en urban myth…).
  • Rede min seng. Det ser bare lidt bedre ud, men jeg orker det simpelthen ikke. Kun når jeg får fine gæster (læs: alle andre end min mor) hiver jeg det hvide, fornemme  sengetæppe op, som ellers har slået lejr nede i fodenden. Det er slet ikke krøllet, hvis man ikke kigger på det. Det er jo i princippet bare et glorificeret lagen. Tænk, det smed jeg 499,- efter. Fuck mig.
  • Støve af på husmor-i-50’erne-måden. Det gør jeg ikke på den måde. Faktisk gør jeg det ikke på nogen måde.
  • Lave madplaner og følge dem.
  • Bestille et gardin, så vi kan fjerne det flotte, innovative silvan-flyttekasse gardin, vi har gang i. Dette bør måske af både praktiske og økonomiske årsager kun gøres én gang, men altså…
  • Være glad og overskudsagtig.
  • Spise sundt og varieret. Min daglige kost består af toast med spegepølse og riberhus, retter med fucking mange kulhydrater samt junkfood, for så high-class er jeg fandeme!

Ting jeg gør i stedet:

  • Ser Amalies baby.
  • Læser.
  • Skriver.
  • Sover.
  • Spiser burgere.
  • Klager.

post-64665-How-To-Be-a-Grownup-at-Work-Re-JrUs

Jeg er sur.

Jeg er sur. Sur sur sur. Solen skinner, jeg har oparbejdet en god tan, mr. Man har snart ferie, men alligevel er jeg skidehamrende eddikesur hele tiden. Men for helvede; hvorfor kan folk ikke finde ud af at leve i samrum med andre? Hvorfor SKAL de springe over i køen, ikke samle op efter sig, kaste en hundelort fra sig (i posen, vel at mærke. Hvad FANDEN er det for en logik der kan forsvare det?), stirre på mig i Rema, give mig elevatorblikket i Rema, købe de sidste sandwich-is i Rema (spiste 3 i går. #iregretnothing), puste røg i hovedet på mig, ikke sige noget som helst når deres femogtyve lorteunger løber rundt og skriger i Rema, tage den gode læseplads på græsplænen, stjæle min vasketid, kokkerere helt åndssvagt lugtende mad med åben dør ud til opgangen, cykle i den forkerte side af vejen, tage det sidste par sko i str. 38 (fuck mig og min gennemsnitlige krop, åbenbart), og, og, og…

Nej, verden er ikke hvad den har været. 

Forresten vil jeg gerne høre jeres mening (jeg ved, I læser med – det fortæller wordpress mig. Ha.); hvad hader I? Hvad kan få jer til at råbe “røv” sådan en højhellig torsdag? I kan også bare lade være med at fortælle mig det, så jeg kan få bekræftet min bange anelse om at jeg i virkeligheden er stærkt skizofren og selv har lavet en masse brugere og læst mine indlæg… Ahem… 
Tupac forstår mig bare så godt, BTW.

Ting som ikke giver mening

  • Folk der har drømmefangere hængende fra bakspejlet i deres bil. Altså undskyld og alt forladt; ved du, hvad en drømmefanger er? Med mindre du har tænkt dig at gennemføre din triste torsdagspendling i sovende tilstand, så fjern venligst det prætentiøse ikke-helt-så-indianske gøgl fra ruden. DET GIVER IKKE MENING, FOR HÄLVETE!
  • De der kanel-riskiks. Jeg forstår dem ikke, altså giver de ikke mening (min helt egen egoudgave af Erasmus Montanus’ dybeste tanker). De smager som julemandens ølbrikker: pap med kanel. #detgørdedaegentligogså #epiphany
  • Folk der har nerver til at klage ovet at være SÅ fattige, og have SÅ svært ved at få det til at hænge sammen, og derefter fortsætter med at klage hele vejen ned til tanken for at købe deres pakke cigaretter of the day (folk skal stoppe med at sige smøger. Smøger lyder altid som om det bliver fremstammet hæst af en afdanket, afbleget alenemor til 10 fra en ghetto på vestegnen uanset hvem der siger det). Altså HVAD? Hvis du var så fattig, at du levede med 5 andre mennesker i en etværelses uden varme, kun spiste schwartzbrot med tilbudspålæg og derudover GIK til alle dine ærinder, så får du min medlidenhed. Hvis man har penge til at smide over 40 kroner  på kræftfremkalder om dagen, stadig har tag over hovedet OG STADIG KLAGER, så er man ikke fattig, så er man dårlig til at prioritere og uden realitetssans. Sæt jer ned og spis noget nicorette, kællinger.
  • Køleskabsmagneter.
  • Nutellaglas. HVORFOR skal de være indrettet sådan at man skal udøve en japansk Cirque de Soleil-agtigt smidig knivindsats for at få fat i det hele? HVORFOR? Der har siddet en ingeniør og gnedet sig i hænderne og leet ondt.

Og her et totalt uvedkommende billede. Det har intet med teksten at gøre, men jeg hulkede af grin, så…


 

Forandringskliché

Jeg har altid rodet helt ekstremt meget. Jeg har rodet så meget, at jeg til sidst ikke kunne komme hen til min seng og måtte lave en fucking gang i rodet. Jeg har rodet så meget at jeg engang fandt en pose med nyt tøj for 2000 kroner som jeg havde glemt, og som i mellemtiden var blevet for småt. Jeg har rodet så meget, at min mor engang for at prøve noget nyt pakkede 3 flyttekasser med mine ting ned og gemte dem væk, for at se om jeg ville opdage det. Det gjorde jeg ikke. Jeg har ALTID været en roder, MEN…

 

… Så var det at jeg flyttede hjemmefra.

åååååå

Ting mr. Man ikke fatter

  • At jeg synes mit hår er allerflottest, når det sidder i en knold. Han afskyr knolden (og alle dens gerninger og al dens væsen), og kan tydeligvis ikke forstå at jeg prøver at opnå en vis skødesløshed. Jeg opnår imidlertid også mest uglet hår og en skæv knold som altid kun sidder godt når jeg ikke skal en hujende skid.
  • At jeg kan lide ost. Og pålæg generelt. Og at jeg derudover ikke deler hans entusiasme når det kommer til makrelmadder med spejlæg på. 
  • At mine prutter stinker så meget som de gør. Jeg kan slippe en storm stærk nok til at vælte selveste Ragnar Lodbrok af sin hest (vikings, anyone?), og mr. Man’s tidligere overbevisning om at alle pigers endetarme kun udskiller candyfloss blev hurtigt dræbt da vi havde været kærester i cirka 3 dage, og jeg havde spist flødeis (laktose, I ved). Jeg har nemlig aldrig fattet dem, som stadig efter 3 år siger: “jeg har engang pruttet foran min kæreste og det var SÅ pinligt…”. Why though? 
  • At jeg kan holde ud at se så meget socialrealistisk lorte-tv som jeg gør. Stik mig en fattig pige fra Lolland og en mor uden ambitioner, og jeg er din for en aften.
  • At jeg kan sidde i 4 timer straight og glo på ting, jeg alligevel ikke køber.
  • At jeg har the audacity til at rette på selv de mest hardcore rocker-typer når de fucker op i basisgrammatik, men ikke tør sige noget når min svigermor for niogfyrrende gang siger “… Og hvad med dig? Har du så fundet et arbejde?”. Jeg bør sige “nej, for som jeg har forklarer tolv gange så leder jeg ikke efter et, og så er det jo i sagens natur svært at finde et, ikke?”, men i stedet bliver det til et halvgrædende “njarh, næh… Ikke endnu”. Ikke endnu? IKKE ENDNU? Gro dig dog en rygrad. 

Han ser ofte sådan ud:

Svedende skinker

Som lovet, så skrevet. Der gik nøjagtigt 3 dage og 20 timer før jeg igen var skidesur. Jeg glæder mig altid helt ekstremt til sommer, lige indtil den kommer (ja, rime kan hun også), og nu skal I høre mine fuldt berettigede grunde til at skifte fra glæde til had:

  • Jeg hader at have det varmt. Hvert eneste år tænker jeg “næææææh, hvor bliver det dejligt at stege i solen og blive helt chokoladefarvet!”, men ender altid med at sige røv til sol, varme og mulatkulør, fordi jeg simpelthen ikke kan orke at svede.
  • Svede gør jeg til gengæld hele fucking tiden, men ikke de helt normale, gængse grisedansker-steder som armhulerne, nej, jeg sveder mellem ballerne, mellem lårene (med fucking ble-udslæt og eksem til følge) og i hovedbunden. Gud forbyde forresten, at jeg overvejer at sætte mig på noget, for gør jeg det, så udsender mine baglår en kaskade af fugtperler, og efterlader sexede mærker på stole, tæpper og lignende. Er det kun mig (sig lige at det ikke kun er mig)?
  • Min is smelter på grund af varmen. Det er fandeme berettigelse nok til at hade hele etablissementet, vi kalder sommer.
  • Jeg hader at bade på de danske strande(og at være der i det hele taget, men altså…). Der er fyldt med krabber og tang, samt andre, klammere ting som vandmænd og andre menneskers børn.
  • Klamme “hotdogs or legs”-posts på Instagram. Skrid. Vi ved alle sammen godt, at du ikke har Beyoncé-kulør endnu, for vi så dig og din lagenblege krop i levende live i går. Hvor længe er det overhovedet lovligt at holde sådan noget kørende? Det er vel snart på 3. år!?
  • Jeg kan ikke overskue at barbere ben, vise ben frem, smøre solcreme på, blive solskoldet fordi jeg ikke tager solcreme på, undvære mine sorte bukser, spærre mine fødder inde i sandaler (jeg fucking hader sandaler. Jesus grinte (grinede?) højt da han overbeviste folk til at tro at de var The shit, det lover jeg jer), tabe mig, have duggde briller og derudover at leve med andre menneskers “ukueligt positive indstilling” hver gang der går en uge uden skybrud.

Fuck charterferie

Arhmen altså, jeg vil så gerne være skidesur over et eller andet og skrive noget der er så sjovt, at I tisser lidt i jeres leggins (hvorfor fanden kalder folk det forresten leggings? Kommer ordet ikke fra leg-ins, som i “tæt på ben”-bukser? Det er sgu lige så dumt som folk der insisterer på at det hedder “en selfie”. Du giver ingen mening, gramma-Grethe!), men jeg fik en tan-line i dag, og så er der sgu ikke et øje tørt. Jeg tvivler desuden også på at jeg overhovedet kan hitte på noget så sindsoprivende morsomt at det ligefrem udløser sø-i-buks-tilfælde, men lidt indbildsk har man da lov at være(?/!).

I hører nok fra mig når det bliver efterår (eller måske bare fredag. “De” lover regn fredag)…

Eller i morgen når jeg bliver træt af varmen. Jeg er praktisk på den måde.