En tante i tvivl

Altså… Der kommer en del nye læsere til i disse dage, og selvom jeg ikke har den fjerneste fucking idé om hvor I kommer fra, så velkommen, for fanden! Jeg synes vi hygger os her, og der er altid plads til flere. Men i selvransagelsens mørke timer kom jeg frem til et spørgsmål; hvad vil de have, de forvildede, unge mennesker, som søger min vej?
Spørgsmålet var ikke en slags “jeg er modeblogger men er blevet træt af at lave “dagens” udelukkende, så nu vil jeg høre om I OGSÅ vil læse om min sindsoprivende spændende skønhedsrutine”-idé, men mere en oprigtig og ren undren, for hvor personligt vil I have det? Ja, jeg deler ganske vist både detaljer om både tarmbevægelser og stormflodsmentruation, men hvor meget er I egentlig interesserede i at vide at jeg er panisk angst for snegleTanken kom egentlig fordi jeg var ved at stykke et godt, gammelsdags ‘random facts’-indlæg sammen (selvfølgelig med få givne fucks og ingen relevante informationer what so ever), og blev da i tvivl om I overhovedet gider sådan noget. Bloggen her vil aldrig blive en klynkeblog, og jeg kommer aldrig til at tale meget om følelser der graver dybere end “fuck dig, skrid fra min terasse”-stadiet, men jeg synes selv det kunne være meget sjovt at tilføre bare en my personlighed hertil. Dog synes jeg selv at blogland (klamt ord, skrid lige med det) er fyldt til randen med skidesjove kvinder som drukner lidt i personlighed, og fred være med dem, så længe jeg får lov til at bande uden at skulle sige undskyld. 

Tanken fylder også meget i sammenhæng med at det jo er en lille anonym kælling, jeg har bragt til verden, og derfor vil der jo ganske vist altid være en vis distance. Men fortæl mig i kommentarfeltet: skal der et skvæt (ægte) menneske i, eller er det bedst at holde det hele platonisk? Jeg synes nemlig det er lidt lettere at holde det på et let plan, hvis man ikke ved for meget om den, man griner af. Måske det også er lettere at forholde sig til en der hader verden så meget som Tante gør, hvis man ikke aner hvem hun er. Eller hvad?

Måske bliver det slet ikke til noget, al det menneske-hejs… Men det er da meget spændende at diskutere, alt andet uanset; er det lettere at grine uden forbehold, hvis man ikke kender noget til den man griner ad?

Det blev lidt meta det hele, sorry. Er i gang med et indlæg omhandlende min styrtende forelskelse og hengivne kærlighed til kartofler, så manglede lidt substans.

download

Advertisements

2 thoughts on “En tante i tvivl

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s