Tanten.

Der er kommet et par nye læsere til, og igen; skidemeget velkommen til jer, altså! Jeg har overvejet (og spurgt jer for et par dage siden) om det kunne være sjovt for jer at læse et indlæg med info om mig. Ikke ting jeg hader, ting jeg synes lugter eller mennesker jeg mener skal økses ned med en muggen medister, men mig. Det bør være muligt selvom dette er en blog af den anonyme slags, så nu vil jeg prøve. Det bliver måske ikke skidesjovt eller provokerende, men det er den slags indlæg jeg selv synes er interessante hos andre, så nu kommer det. 10 ting I nok ikke vidste, og sikkert heller ikke havde behov for at vide.

  • Mr. Man kender til bloggen og læser faktisk alle mine indlæg. Eller, det vil sige; jeg læser dem for ham, for mine sætninger kan godt være lidt snørklede for sådan en teknisk anlagt mandsperson.
  • Jeg har OCD. Ikke på “Åh nej, dette billede vil alle med OCD hade”-facebook-måden, men på den alvorlige måde. Det kommer ikke til syne i hverken rengøring eller i ikke at måtte træde på stregerne på fortorvet, men består i mit tilfælde af at jeg ikke må lave fejl. De fleste kan nok regne ud, at det er svært ikke at fejle, og det er også grunden til mit breakdown sidste år og til at jeg ikke har et fuldtidsarbejde i dag. Det er også ekstremt angstprovokerende for mig at skulle starte på uni, da der (i mit hoved) er tusindvis af ting, jeg kan gøre forkert, og folk har jo ikke andet at lave end at dømme mig, forstås. Her bidrager jeg jo så til “alle bloggere har psykiske problemer”-tendensen. Sorry.
  • Jeg kan ikke ryste noget med min ene hånd (en cocio, for eksempel) uden at den akkompagneres af den anden hånd, og jeg ender derfor med at ligne en alt for ung men dog hårdt ramt Parkinson-patient. Det er en glitch i min sammensætning, og har været objekt for mangt et grineflip gennem mit liv. Det var ikke mig, der grinte. Host.
  • Jeg er panisk angst for snegle (det skrev jeg også engang i et “skriftestolen”-indlæg, men føler at det kræver uddybning. Hvorfor stoppede jeg egentlig med de indlæg?). Jeg er skidehamrende bange for snegle – ALLE snegle. Jeg ved ikke hvor eller hvornår det har sin oprindelse, men mange har i tidens løb (fordi de ikke har indset at jeg rent faktisk var pissehamrende bange, og at det ikke bare var noget jeg sagde) lavet “sjov” med mig ved for eksempel at lave min baggrund om til en snegl, eller kaste en sten på mig og råbe “det er en snegl!”. Ja, folk er jo skidesøde derude i virkeligheden.
  • Jeg kan ikke tåle rødt farvestof, og måtte derfor for et par år siden vinke farvel til min bedste ven, rosé.
  • Jeg hader næsten alt der har det mindste gram fisk i sig. Det eneste jeg ikke dør over at spise er makrel i tomat, fiskefrikadeller (den klamme, vakuumpakkede slags) og torskerogn. Og så den sjældne, overfriterede rødspættefilet.
  • Min tålmodighed tillader mig ikke at lægge puslespil, tegne store tegninger eller læse en hel bog fra ende til anden, men til gengæld kan jeg se 30 afsnit af Friends i træk, skrive hundredesiders historier og bruge flere timer på at lave mad. Jeg er fyldt med kontroverser på den måde.
  • Jeg skriver, bander og klager herinde fordi det giver en helt speciel ro, som jeg ikke kan finde andre steder. Jeg har et ekstremt temperament, og de ting, I læser herinde hvor I måske tænker “jamen jeg ved jo godt, det er overdrevet”, er ofte slet ikke så overdrevne igen. Jeg kan bare ikke sige dem højt, for eneboertilværelsen har aldrig været mig, og det er af en eller anden grund ikke socialt acceptabelt at rende rundt og skrige fuck på åben gade mere. Pff.
  • Jeg har langt hår og må derfor oftere end hvad godt er trække et hår ud fra mellem mine baller. Ja, så fik I også lit grænsesnak i dag.
  • Jeg har aldrig haft en “beauty-rutine”. Nej, hvis jeg skal noget, smækker jeg noget makeup i ansigtet til jeg ligner noget man kan være bekendt, og så må jeg jo leve med det. Jeg har aldrig været creme-typen, og jeg har endda en mistanke om at det også er grunden til at jeg har undsluppet teenage-fedtet bumsehud indtil videre.

Jeg får skiftevis storhedsvanvid og mindreværdstilfælde når jeg tænker på at der er nogen der læser med. Fuck, hvor er det altså sjovt! Jeg ved godt at jeg er langt fra at være i eliten, men det gør mig ikke noget. Jeg er skideglad for mine 31 followers på Bloglovin’ og jer, der læser med andetsteds, og jeg synes vi har det godt her. Jeg kan også have det noget så grinagtigt morsomt over at overveje hvordan I mon tror, jeg er. Tror I i virkeligheden at jeg er “luk røven”-typen, “hold kæft”-typen eller måske bare “flet fissen”-typen?  Ja, jeg kan godt lide at reflektere lidt over mig selv på den måde.

Nå, det var det. Nu tager jeg på festival. Ses om et par dage og en øl.

blalalalalallalala'

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s