Et lillebitte stykke med lykke

Det hele skal ikke være bandeord og had. Derfor får I nu en liste over ting der gør tantelivet lidt mindre hårdt at leve:

  • Jeg har fået (ja, fået) en meget fancy Macbook Pro, og den er kraftedeme pæn!
  • Jeg har ikke kastet op i mindst et år. Hurra for det.
  • Jeg skal have pizza i dag.
  • Jeg blev jo trods alt optaget på det studie der…
  • Jeg kan godt lide regn.

 

Da jeg gik i gang med listen kom jeg frem til, at der trods alt stadig er mindst 15 ting, jeg gerne vil klage over. Så sådan nogle kommer også, for det hele skal jo ikke gå op i røg og smil, vel;

  • Jeg kom til at blande mig i en diskusion på Facebook. Jajajajaja, jeg ved godt, at det er et selvmål, men jeg kan simpelthen ikke klare når folk konstruerer sætninger som skal lyde helt åndssvagt intelligente, når de samme folk hverken kan sætte nutids-r eller kende forskel på og/at. Undskyld, not undskyld.
  • Der står i skrivende stund 71 kroner og 45 øre på min konto. Hurra.
  • Jeg har lige fundet ud af at vores badeværelsesrist er cementeret fast i gulvet. Afløbet er stoppet. Jeg ved ærligt talt ikke hvad næste skridt er. Indtil videre synes jeg det er meget hyggeligt sådan at stå og plaske lidt i det overskydende, ikke-udskyllelige vand med fødderne, men på et tidspunkt tager det jo overhånd, og så er det pludselig gangen, der er omdannet til soppebassin. Så mangler vi bare nogle geder – så er der minizoo.
  • Min regnjakke stinker af en blanding af røg og opkast, hvilket jeg ikke helt kunne få til at stemme overens med noget jeg havde brugt den til. Så kom jeg i tanker om at Mr. Man lånte den til sin rustur. Ad. Tak.
  • Jeg er i sådan et underligt grænseland hvor det er sådan lidt for trist at kalde mig en pige og lidt var prætentiøst at kalde mig kvinde. Det er fandeme op ad bakke. Nu er jeg bare female.

Så alt er som det plejer. Hvordan går det hos jer?

7e49f9136f9f2e964e9960d9836e7e98

Advertisements

2 thoughts on “Et lillebitte stykke med lykke

  1. SÅ enig med ‘intelligente’ mennesker på fb!!!

    Apropos afløbet – det samme stod jeg med ikke så længe siden… Løsningen blev en ‘svapper’, hvor der nærmest blev skabt undertryk i risten, som hjalp en del på problemet og derefter et par liter kogende vand i afløbet! Problem solved! 🙂

    Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s