En sart lille ting

Jeg er simpelthen for skrøbelig. Jeg har tre mulige indstillinger til ting; enten hader jeg det, er bange for det eller synes det lugter. For eksempel:

  • … Kan jeg ikke håndtere når der er mange mennesker i toget. Ikke fordi jeg har klaustrofobiske tendenser, nej, så ville jeg også besvime hver gang jeg tog et bad i min “bruseniche”, men fordi jeg fucking ikke kan håndtere andre menneskers klamme legemsdele som rører ved mig. Arhmen SKAL du stå lænet op ad mig med din mor-buks-belemrede røv? Stil dig dog ud i gangen, skøge.
  • … Synes jeg at ketchup lugter så forfærdeligt, at jeg kan begynde at græde over det. Det er åndssvagt. Jeg husker tydeligt den første gang, jeg lugtede den næsesønderrivende lugt: det var i Ancher’s Tivoli på nogle pommes frites (stop med at skrive pomfritter. Det er ikke en ting), som var blevet friturestegt lige en gang eller 5 for meget, og de var så overdynget med ketchup. Tag lige en sniffer næste gang, du kaster dig ud i det, og fortæl mig om du er enig.
  • … Kan jeg ikke se en hujende fucking skid af noget som helst, hvis det ikke er i den perfekte afstand. Jovist, jeg har da briller, men de gør mest bare at det perfekte spot er placeret lige 5 meter længere bagud.
  • … Får jeg helt dårlige nerver over at tænke på hvad I mon tror, jeg bruger min tid på. Jeg er stadig på Uni (going strong, er faktisk ret stolt), og det er også derfor der ikke kommer nær så mange indlæg som der gjorde før, og det undskylder jeg.
  • … Kan jeg forresten heller ikke håndtere lugten af spejlæg, de der jordnøddechips (det er faktisk det værste), den der orange-lyserøde håndsæbe som er pakket ind i papir når man køber den, mayonnaise, fødder, læder eller brun farin. Fy for helvede. Brun farin er faktisk det værste. Spar mig dog og vikl mig ind i et tæppe. Haha, vikl, elsker bydeform.
  • … “Lider” jeg jo af irritabel tyktarm og laktoseintolerans som følge deraf. Det stopper mig imidlertid ikke i forhold til mad, og jeg inhalerer både stærk mad og smeltet ost i lårtykke mængder. Det holder mig dog heller ikke fra at klage helt vildt når konsekvensen kommer, til stor ærgrelse hos Mr. Man, fordi jeg ikke vil indrømme at det er min egen skyld. #stakkelsmig #erdetikkeogsåsyndformig #signuforhelvedebareatdetersyndformig
  • … Er jeg helt enormt opmærksomhedskrævende. Ikke søgende, men krævende. Jeg er ikke typen, der råber højt i store forsamlinger eller lyver mig bedre end jeg er, men jeg kan til gengæld starte tredje fucking verdenskrig hvis jeg synes at jeg ikke har fået nok kram den dag. Ja, jeg er et dejligt menneske.

Engang imellem undrer jeg mig over at folk overhovedet orker mig. Måske jeg bare skal håbe på at det fortsætter.

14502837_678521395639903_6767082685341506614_n

Advertisements

4 thoughts on “En sart lille ting

    1. Altså om jeg er det? Ja, helt sikkert, det har jeg også en psykologs ord på. Der er selvfølgelig et mere “alvorligt” perspektiv på det, end det jeg har fremlagt her, men jeg synes hurtigt at det kan lyde lidt som om at man skal have ondt af mig, og det skal man bestemt ikke. Jeg kunne skrive spalte op og spalte ned om hvad jeg i virkeligheden synes er svært og om at have det svært i det hele taget, men jeg synes også at det hele kan blive alt for alvorligt, og det er ikke derfor, jeg har oprettet bloggen 🙂

      Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s