Ved I hvad jeg hader?

Ville gerne have skrevet “ved I hvad jeg fucking hader”, men syntes at det var lige i overkanten at kaste lort i hovedet på jer helt fra starten af. Nå, men normalt er det folk, jeg hader, men i dag vil jeg kaste mig over klamme ting, retarderet åndssvage (uetisk dobbeltkonfekt?) og ikke mindst latterlige situationer som giver mig lyst til at ride en tur på en kaktus. De kommer her:

Jeg FUCKING hader…

  • At bo så tæt på andre mennesker som man gør, når man bor i en lejlighed. Min overbo har eksempelvis fået nyt surroundsound eller hvad fanden det overdimensionerede MP3-lort hedder i dag, og det gør at jeg kan høre ALT, de kan høre. For eksempel ser de lige nu en actionfilm som resulterer i at jeg hvert 5 minut er offer for lyden af prætentiøs dramamusik. Hurra.
  • At være så konfliktsky at jeg ikke engang kan tage mig sammen til at gå op og sige noget til idioterne. Ja, de havde kraftedeme selv nerver til at klage da jeg spillede SingStar (ja, fuck jer, no regrets), og alligevel kan jeg ikke finde ud af at losse mig selv, min kællinge-attitude og mine klipklappere 18 trappetrin opad for at sige: “hør lige her, din egocentriske snotbanan: det kan godt være at du synes at din bil, din klamme kæreste og dit tv helst skal larme så meget at alle på Vestegnen kender Kenny fra nr. 32., men vi andre har faktisk et liv, så skru lige ned for maskinen. Og for damen også egentlig. Tak, fortsat fucking god aften”.
  • At mit gulv knirker.
  • Ansvar. Findes der en karriere, jeg kan vælge, som er helt fri fra det stræberbesmurte lortebegreb?
  • Den der lugt af skraldespand som er blevet glemt at fjerne i sådan 2 dage. Stop, jeg ved, jeg ikke er den eneste.
  • Det faktum at det billede, min pizzapusher har brugt som reklame for sine sodavand i brochuren er af de gamle fucking flasker. I ved, de der hårde nogen som kunne slå Jan Gintberg i gulvet hvis vinklet korrekt. Det får mig til at tvivle på om han tager sit arbejde seriøst. Altså come on, Muhammed. Jeg troede på dig.
  • At være c-menneske. B er ikke dækkende i mit tilfælde. Stod det til mig gik jeg i seng omkring 03.00 og stod først op når eftermiddagen var i gang. Min eftermiddag starter forresten først kl. 14. Alt før det er formiddag. Det kan have noget at gøre med at jeg altid spiser meget sen frokost, men det har også medført mange misforståede aftaler, for hvad helvede bilder folk sig ind når de siger at de kommer over middag, og så dukker op kl.12? Sindsforvirrede, påtrængende cunts.

Hvad fucking hader du? Get it out there, gurl.

63eea3baee5c8efaa9231e72c92aca4d.jpg

Advertisements

Ting, jeg er bange for

  • Akavede kram. I ved, dem der hvor ingen rigtigt har lyst, men man gør det fordi man skal. Det er værst med folk, jeg ikke kender helt vildt godt. Kommer altid til at plante mine hænder de underligste steder. Så kan I jo selv tegne jer et indre billede.#crotchaction
  • Kondens. Jeg ved ikke hvorfor det creeper mig ud så vildt som det gør, men jeg kan ikke håndtere de små klamme fugtefterladenskaber på mit Tupperware-låg (som om jeg ejer Tupperware. Mit kostede 19,- i IKEA).
  • At være alene. Mest fordi der så ikke er nogen til at hente ting til mig. Ja, det er hårdt at være mig.
  • At løbe tør for toiletpapir, eller at have virkelig dårlig mave et sted med det der discounthejs, som folk med fucking forfærdelige prioriteringer køber. En reel og meget virkelig frygt. Jeg går meget op i toiletpapir.
  • Hunde som synes det er passende at gø ad mig, løbe efter mig eller hoppe op ad mig. Jeg bliver simpelthen så bange. Der ligger sikkert nogle barndomstraumer bag, men helt ærligt: hvem fanden nyder at bliver overfaldet af fremmed, beskidt hund med ukendte agendaer?
  • At glemme at sætte en alarm. Jeg tjekker det ofte 5 gange før jeg er tilfreds, og jeg kan stadig ikke sove hvis jeg kommer til at tænke om jeg mon har sat det lort. Om jeg skal nå noget? Næ. Om jeg har OCD? Ja. Og ikke på den sjove måde, så shhhhh.
  • At nogen ved, hvad jeg vejer. Det er åbenbart det værste, jeg umiddelbart lige kan komme i tanke om. Så er det hele måske alligevel ikke så slemt. Bør dog nok lige overveje en løbetur med ekstra bølgegang i skinketøjet (ej, okay. Ad)- mine bukser strammer mere end normalt.

 

download

Bandeord, I aldrig fik.

Der er mange indlæg, I ikke fik, fordi jeg havde travlt med at have ondt af mig selv og med at føle noget. Der gik imidlertid ikke længe før jeg syntes det var røvkedeligt, og egentlig ikke kunne vente med at gå tilbage til at være en sur dame igen. Men trods alt blev det til et par tanker, som jeg heldigvis fik skrevet ned i noteform, så jeg nu kan sidde og tænke “hvad helvede mente jeg med det”, og febrilsk forsøge at strikke sammen så jeg kan skrive dem til jer også.

 

  • Jeg fik nemlig aldrig fortalt jer om at jeg nægtede at skifte ud af min mel- og malingbefængte kjole til min mors fødselsdag da de andre kom. De bad mig endda om det, men jeg nægtede. Om jeg er den yngste i søskenderækken? Take a fucking guess.  #atværepåtværsforatværepåtværs
  • Jeg fik ikke bandet over hvor fucking inkompetente nogle af de andre studerende på mit studie er. Jajajajaja, alle lærer forskelligt og det der, men stadig(!), kan man ikke lige tage sig sammen og overveje om det er der, man skal være, hvis man har en kæmpe struggle med ALLE fagene? Altså hav dog lidt selvindsigt, for helvede.
  • Jeg fik ikke berettet om den situationsfornemmelsesforladte, akavede kælling som under en ølsmagning ved kulturnatten pludseligt udbrød: Jamen, det paradoksale ved Brexit ER jo at Skotland… selvom ingen hverken havde spurgt hende om noget eller nævnt Brexit. Altså hold dog kæft. Hun var forresten også typen som har den der skærebrænderstemme, ikke ved hvor højt hun selv taler og desuden har et “jeg gider ikke investere i et spejl, så nu har jeg bare en Fjällräven-efterlignings-jakke på og en frisure som ligner en skizofren, inkonsekvent fugls rede”-udseende. Jeg bliver agressiv når folk ikke gør en effort.
  • Jeg fik ikke sagt, at jeg, fordi jeg blev bankestiv af nerve-vin til min mors surprise-fest (var sgu da ved at skide i vinterstrømpebukserne af spænding), smadrede skærmen på min søsters telefon, og at jeg nu derfor er endnu mere fattig end jeg plejer at være. Heldigvis har vi da ost i køleskabet, so I’ve got that going for me, which is nice.
  • Jeg fik ikke skrevet ned, at jeg var ved at tude fordi næste sæson af SKAM startede. Ja, jeg er en af dem. #dealwithit
  • Jeg fik ikke nedfældet at mit hår ligner en hundelorteemoji når jeg sætter det i en helt bestemt slags knold, som mr. Man hader, men som jeg elsker. Den er grim på den der gode måde, og jeg ligner lidt Jane Seymour som Dr. Quinn. Jeg elsker det lidt. Bilder mig ind at det ser skødesløst og lækkert ud, men det ligner nok mest af alt at jeg blev træt af at have hår og derfor bare skulle have det af vejen.
  • Jeg fik ikke udgivet at jeg fandt ud af hvor meget jeg egentlig er min mors yndling. I samme sekund gik det op for mig hvor meget det egentlig har fucket mig up. Jeg er ikke umulig og opfører mig som en snotforkælet lorteunge fordi jeg er skytte, fordi jeg er født i Danmark eller fordi jeg var så heldig at vokse op i et ressourcestærkt hjem, nej, jeg er blevet så fucked up fordi jeg er blevet forfordelt. #selvindsigt

 

Nå, velkommen tilbage, for fanden.

Btw, velkommen tilbage til uvedkommende indlægsbilleder.

images-1

 

 

Stilhed

Her er stille. Dog ikke så stille som der er i mit hovede for tiden. Jeg kan ikke overskue andet end at sætte en ny header ind (lavet i Word, flot) og lave skrifttypen om (den anden har altid irriteret mig). Næsten alt er gået galt, og alligevel går alting fint. Det hele er for meget og alligevel kan jeg se den anden side et sted ude i den mørke horisont, jeg har opstillet. Jeg skal nok komme til at skrive til jer og for mig selv igen, for der er masser, som skal ud, og det bliver nok også snart. Jeg skal bare bruge noget tid. Når det meste vælter og man prøver at agere bogstøtte, skal man bruge tid.

Tak, fordi I stadig er her. Fucking.