Folk jeg hader #2

  • Folk som åbner alle lågerne i julekalendre på én gang. Jeg kunne ikke være mere splitterragende ligeglad med om der er tale om en pakke-, låge- eller chokoladekalender. Det er kraftedeme blasfemi på allerhøjeste niveau, og jeg stoler ikke på dem.
  • Folk som taler med falsk “jeg kommer fra en ghetto”-accent. I virkeligheden er alle dem i den kategori vel falske.
  • Folk der siger ting som “jeg synes også godt at jeg kan se at du har tabt dig” når jeg fortæller at jeg er begyndt at lunte lidt frem og tilbage mellem en crosstrainer og en chokolademousse. Jeg startede i torsdags, spaderoulade. Lad mig tage et vildt gæt når jeg siger at det nok bare var noget, du sagde, ikke?
  • Folk som skal fortælle mig hvilke klamme ting der er i min mad. Hør lige her, pernitten-Puk, jeg kan kraftedeme love dig, at når jeg alligevel har besluttet mig for at spise 20 chicken nuggets, så gør det mig ærligt talt ikke så meget hvis der også er et skvæt tørret oksenosse i. Jeg ved godt, det er klamt. Jeg spiser det alligevel. Get the point?
  • Trump.
  • Dem der engang opfandt det der med valgmandsstater. Magen til opreklameret og selvretfærdigt lort skal man da lede længe efter.
  • Folk som udtaler sig om ting, de ikke har nogen forstand på. Ahem. Jaja.
  • Folk der mener at tomatsuppe på dåse er lige så godt som den hjemmelavede slags.
  • Mig selv. Jeg gik fandeme over til den mørke side. Jeg lavede daddelkugler. Undskyld.

 

Så gik det op for mig…

  • … At der i denne sæson af Luksusfælden ikke har været et enkelt fucking afsnit hvor der ikke har været mindst én deltager som er SOSU-uddannet. Siger ikke at det er en generel ting at de ikke har styr på deres økonomi, men der tegner sig et mønster (om det så er deres eller TV3’s skyld ved ingen jo).
  • … Hvor meget hende ved siden af lugtede i fitness.
  • … At det egentlig bare var mig, der lugtede. Det kan muligvis også forklare hvorfor alle flygtede. Ahem.
  • … At mr. Man er den bedste, jeg ved. Han har købt en chokoladejulekalender til mig, og 2016 bliver hermed året hvor jeg for første gang ikke skal leve med det der discounthelvede til 11,95 i Netto. Næh, jeg har fundet mig en spender. Btw: forbered jer gerne allerede nu på bitre indlæg om hvor ekstremt dårlig mave jeg får af al den chokolade.
  • … At jeg på mystisk vis har fået flere læsere på Bloglovin’. Ingen ved hvorfor. Hvor fanden kommer I fra?
  • … At jeg stadig kan blive forarget over forsmåede mænd som ikke kan håndtere kvinder med succes, og anklager os for at være kolde fordi vi ikke prioriterer at vaske tøj og bage kage hele dagen lang. Hvis du ikke forstår hvad jeg mener, så se lige lykken er en asiatisk kone på tv2. Tak.
  • … At jeg faktisk nok kunne hygge mig pænt fucking godt med at gå og bage kager hele dagen.
  • … At jeg slet ikke er gammel nok i virkeligheden til at fylde meget mere end 12 år.

 

IMG_0096.JPG

Og så var det…

… At det gik op for mig at jeg havde verdens dårligste kondi. Og at jeg muligvis godt kune tåle at tabe 2(0) kg. Så jeg meldte mig kraftedeme ind i torturkamrenes overmand og fik igen bekræftet hvor fucking forfærdelige folk, steder og begivenheder er. Nå, jeg skal ud og spise en avocado. Hur-fucking-ra.

Jeg håber virkelig at du har en bedre torsdag end mig.

download