Life is life

Hej. Så blev det 2017. Man kan åbenbart ikke blogge (med selvrespekt) uden at have et liv. Jeg vil ikke engang sige undskyld for manglende blogging, for hold nu kæft hvor var I druknet i ingenting og ligegyldigheder hvis jeg havde forsøgt. Jeg har ikke holdt ferie eller haft ondt af mig selv denne gang. Næh, jeg er simpelthen ramt af den uhelbredelige eksamensebola. Nok om det. Jeg ville lige fortælle hvad der er sket siden sidst:

  • Jeg har ikke lavet en hujende fucking skid.

Til gengæld skal jeg på ferie i en hel uge med mr. Man’s familie meget snart. Som i HELE hans familie. Jah. Så der skal I nok høre fra mig. Og så går jeg og samler sammen til et “folk jeg hader”-indlæg, men det går fandeme langsomt når man ser de samme 5 mennesker en måned i træk. Nå ja, der er selvfølgelig de der mennesker om siger “ja, han er en af mine KAmmerater.” Hvad, Brian? Hvad er der galt? Har ingen lært dig at TALE FUCKING ORDENTLIGT.

Så.. Ja, vi ses engang når jeg har oplevet noget eller ikke har oplevet noget længe nok. Der går nok ikke mere end et par dage. Er pænt fucking sur over ingenting. Igen.

Tante out.

Og ja, endnu et uvedkommende billede som jeg grinede af.

download-kopi