Folk jeg hader #3

  • De der par som går med hænderne i hinandens baglommer eller tager hinanden på røven i Netto. Altså come on, HVOR tændt kan du blive af spotvarer og risifrutti? Vent dog til du kommer hjem til boligbyggeriet.
  • Arrogante mennesker som har absolut intet at have det i. I ved, de der mennesker som prøver at belære andre om noget, de ikke ved en hujende fucking skid om. Jeg kender en del. De skal lære at lukke røven og sætte sig ned når de voksne snakker.
  • Kan ikke huske om jeg har sagt det før, men folk som udtaler ordet kammerater som KAmmerater. Dem hader jeg.
  • Ham der forleden dag havde skrevet “Kvinder, lad være med at kalde jeres menstruation for jeres ‘lort’,  mænd synes slet ikke det er ulækkert, så lad være med at nedgøre jeres kroppe på den måde” et eller andet sted. Altså UNDSKYLD MIG, hr. tolerance og #malefeminist, vi kalder det jo ikke lort for at please eller tage hensyn til jer, næh nej, vi kalder det lort fordi… Nå, ja.. DET ER NOGET FUCKING LORT! Jeg tror kraftedeme heller ikke du ville kalde det “det naturlige vidunder som midlertidigt har indtaget mit underliv” hvis du prøvede hvordan det rent faktisk er at ligge på tværs i en uge og føle at en sur, satanistisk hobbit med en knibetang er flyttet ind i dine nedre organer mens du skiftevis råber og tuder. Spasser.
  • Mig selv. Jeg er en lort. Derfor gik der en måned. Undskyld sgu.
  • Folk der synes det er fucking sjovt at sige ting som “nå, så du vil ikke have et job/tjene mange penge/blive til noget” når nogen fortæller dem hvad de studerer (ja, godt gættet, der sker for mig). Altså VED du at du står og latterliggør et hele eksistensgrundlaget for den, du taler til, ignorant-Ib? Tag dig dog sammen, for helvede. Vi kan jo ikke alle sammen blive skraldemænd, vel? Nogle af os har integritet og personlige ambitioner (ej, undskyld. Virkelig. Har hørt at de tjener fucking mange penge, så the joke is really on me).
  • Apropos manglende job, penge og ambitioner så elske-hader jeg hende fra “fattig eller forkælet” som sagde at hun ikke kunne spare nogen som helst steder så hun kunne få råd til mad til sin søn, men samtidigt havde den store tv-pakke og et tele-abonnement til 280 kroner. Hun kunne vist godt klare lidt perspektiv (kastet lige i hovedet med 200 kilometer i timen).

 

Shoutout til Mette B som ikke tager shit fra nogen.

 

file

Advertisements