Inkompatibel og upraktisk

Jeg er lidt inkompatibel i forhold til resten af jordens ellers velfungerende befolkning og dens dertilhørende fysiske rammer. Der findes for eksempel ting, jeg ikke er god til. Jeg stinker til al sport, og hvis jeg så meget som nærmer mig en bold af nogen art imploderer jeg med ekstrem spredning af Nutella- og oste-fyldt blod til følge, så det går ikke. Jeg er heller ikke skidegod til strategiske spil. For helvede, så snart vi bevæger os to trin væk fra LUDO har jeg givet op på forhånd. Min hjerne er ikke logisk indrettet, og jeg kan ikke lide at være en del af ting, jeg ikke kan gennemskue.

Men så er der også de ting, jeg bare ikke fucking KAN. Om det så gjaldt mit liv kunne jeg, for eksempel, ikke lære at afkode hvornår nogen jeg kun kender perifert går efter et kram, og hvornår de ønsker at holde relationen på afstand med et håndtryk. Jeg kan ikke. Det har hidtil resulteret i at jeg til mangt en familiefest (min familie er stor. Meget stor. De fleste ser jeg kun en gang om året) er endt i utallige uigenkaldeligt akavede halvt-kram-halvt-hånd-i-skridt-situationer. Derudover er jeg ikke indehaver af evnen til at have et slikskab eller en tilsvarende skuffe. Jeg æder lortet for hurtigt. Knapt har Mr. Man TÆNKT på Piratos nede i Netto før jeg allerede har indtaget og fordærvet førnævnte møntformede engleaspirant. Jeg kan heller ikke finde ud af manuelt arbejde. Ej, det er også løgn. Jeg kan godt gøre det, men hvad jeg ikke kan er at gennemføre noget, som kræver den mindste smule fysiske anstrengelse, uden at pive som en lille, meget bevidst gris, hvis mor er på vej til slagtning. Med mindre det er noget kreativt. Så kan jeg holde pinen ud lidt længere før jeg giver op og naivt lader rodet stå til den rengøringsdame, jeg ikke har.

Jeg vil gerne tilføje at jeg, udover de tusindvis af andre mulige bidrag til dette indlæg, også er indehaver af en anden mangel. Jeg kan for helvede ikke engang huske hvor gammel jeg selv er. Og det er jeg altså ikke gammel nok til ikke at kunne.

Skærmbillede 2017-06-13 kl. 01.47.20.png

 

Advertisements

Paranormal mandag.

Der var noget i luften. Det duftede lidt af positivitet, og jeg kunne for en gangs skyld lugte det. Det kan have noget at gøre med, at det ikke-så-fugtige-vejr gør, at jeg kan trække vejret udendørs hvilket jeg normalt ikke kan i sommermånederne, fordi jeg er velsignet med græspollenallergi. Men der er sgu noget ved de længere dage og lyse nætter. Det blev imidlertid smadret da jeg tidligere i dag var sikker på at jeg var blevet besat. Jeg var ikke bare bange for det, jeg var sikker på det. Jeg har set nok gyserfilm til at vide, at hvis fjernsynet gør underlige ting, så sidder der en klam, lille pige i hjørnet af lokalet, og du skal snart dø. Og jeg siger jer, mit fjernsyn opførte sig som var det ejet af Warren-parret (Ed og Lorraine – google dem hvis du ikke kan lide at sove), og det ville ikke stoppe med at opføre sig underligt; det skiftede kanaler når jeg ville skrue ned, det gik ind på underlige menuer og sidst men ikke mindst kunne jeg ikke slukke det. Jeg var alene hjemme og havde indstillet mig på at skulle køre den hjem på god gammeldags kors-og-“vig bort, Satan”-manér, og havde endda fundet på en titel til min selvbiografi, som alle ville købe for at få at vide hvordan jeg havde reddet hele Vestegnen fra at blive slugt af en dæmon.

… Så fandt jeg ud af at jeg havde vendt fjernbetjeningen forkert.

download

No, thank you

Jeg er et simpelt menneske. Der findes ting som jeg hader og synes skulle skyde sig selv og al sit væsen, og så findes der ting som jeg synes er så fucking fantastiske at de skulle have deres eget land, og som giver mig lyst til at bade i Nutella og synge Taylor Swift-sange. Der er intet grænseland med mig. Det sker aldrig at noget “løber mig koldt ned ad ryggen”, nej, det sker kun at ting får mig til at ville skrue mine øjne eller ører af/ud med en rusten, manuel skruetrækker. Nogle af de ting kommer her, for I skal jo have noget at lave jo for fanden:

  • Grapefrugt. Jeg fucking hader grapefrugt. Det smager af gin som smager af ørevoks, og jeg har derfor konkluderet at folk som kan lide grapefrugt også kan lide gin og dermed ørevoks. Basta.
  • Flamingo. Altså det der plastikkuglehelvede som man ynder at prakke mig på hver gang jeg så meget som overvejer at anskaffe mig noget som ikke sendes i bløde pakker. Føj for helvede. Mage til belortet, præteniøs indpakningsidioti skal man lede længe efter. Hvad er der galt med bobleplast?
  • Huller. Alle fucking slags huller som er i flertal. Jeg HADER det. Det er vist i virkeligheden en ægte fobi (google lige trypophobia – enten reagerer man voldsomt på det eller også er man fucking ligeglad. Hvad sker der for det, egentlig?), og jeg holder fast på at det er naturligt forankret i mig, for jeg kan mærke at det kommer fra min inderste kerne når jeg får lyst til at kaste en ambolt (for sådan en har jeg jo) gennem fjernsynes når de viser den der frø som kan føde unger ud af sin ryg. AD FOR HELVEDE.
  • At gå på krummer. Af ukendte årsager har jeg det overraskende fint med at ligge på dem, men at gå på dem får mig til at ønske at jeg var en hyperaktiv flue som aldrig behøvede sætte sine fødder noget sted og kunne flyve for altid. Forresten, jeg spiser selvfølgelig aldrig ting, der krummer, i sengen. Faktisk. Ahem.
  • Vat.
  • Al slags service som har været i opvaskeren og har fået den der spasser-belægning som gør at det er ekstra tørt at røre ved. Faktisk hader jeg at røre ved alle meget tørre overflader og ynder at slikke diskret på mine fingre hvis jeg har i sinde at belemre en ufugtig tallerken. Forresten hader jeg også de mennesker som gnider siderne i en bog/et blad mod hinanden når de skifter side. Det giver mig lyst til at skifte ham for derefter at tage et syrebad.
  • Blød-/hårdkogte æg hvor der stadig sidder skal på. Der findes få ting værre end at bide i en æggemad og mærke noget knasende.

Jeg er nødt til at stoppe nu, for jeg kan ikke være i mig selv af bar forfærdelse over de ting, der fylder mit hoved (i.e. overstående) lige nu, haha! Men jeg har sommerferie nu, så I kan vist roligt læne jer tilbage og forvente ægte regelmæssig ord-opkast fra Tanten. Jeg laver nok også nogle flere af dem her. Det er så rart at mærke at man lever jo.

I er forresten evigt velkomne til at dele ting, I ikke kan klare, i kommentarene. Der er et krav: det skal være en ting, og ikke mennesker.

Tante out.

catroomguardian.jpg

Lad være med at spørge. It just speaks to me.