Tantes Badekar

Nej, jeg er selvfølgelig ikke så overmåde heldig at være indehaver af et badekar – den slags gør kun de rige sig i her på Vestegnen. Mit badeværelse er så småt at man, hvis man ellers er over 150 cm høj, er nødsaget til at sidde sidelæns på toilettet, fordi der ellers kommer en væg i vejen. I det mindste kan jeg jo altid glæde mig over, at jeg ikke skal tage bad over toilettet, fordi jeg er velsignet med en halv kvadratmeter hvor man lige nøjagtigt kan stå, hvis man ellers ikke holder af at kunne bevæge sig, når man tager brusebad. Derudover er mine brusebade også den ultimative kur for ensomhed, for man bliver konsekvent ledsaget af fucking klæbrigt stalker-forhæng, så man er ligesom aldrig alene. Hurra.

Egentlig vil jeg frem til, at jeg mestendels er misundelig på de heldige millionøse-skøger, som får lov at tage karbad, fordi jeg tror man kan tænke mangt en stor tanke i løbet af sådan et. Hvis jeg havde mulighed for at opfinde den dybe tallerken, ville mine tanker dog nok ikke udmunde i meget dybere tanker end “hvor længe har den remo i det hele taget stået der?” eller “hvorfor var jeg så meget sjovere for et år siden?”. Ikke desto mindre har jeg sat mig for, at når jeg engang flytter fra Vestegnens udgave af Bo Bedre (som jeg har døbt min lejlighed på trods af skæve toiletter, nips fra Netto’s spotafdeling og alskens billige lorteløsninger), så skal jeg fandeme eje et badekar!