Ting, jeg ikke kunne

Jeg kunne ikke skrive den eksamen, og havde også forberedt mig på at blanke den, og så tage faget om hvis jeg orkede. Jeg kunne ikke, men jeg gjorde det.

Jeg kunne ikke bede det røvhul af en midaldrende, mindreværdsramt, måne-frisurebærende, triste tilfælde af en mandsperson om at lukke røven, da han svinede pigen i kassen til, fordi hans fucking aspartambefængte og skamfuldt aqua d’or-efterlignende Blue Keld-flaske ikke blev accepteret i pantautomaten. Jeg kunne ikke, men jeg gjorde det.

Jeg kunne ikke tage mig sammen til at få ringet til min psykolog og sige “hej, kan du huske mig?”, så jeg kunne slippe ud af den evige toastspisningsprægede depressionsneurose, jeg ligger og roder rundt i. Jeg kunne ikke, men jeg gjorde det.

Jeg kunne ikke sige min søster imod, da hun spenderede fem lange minutter på at fortælle mig hvorfor jeg ikke var god nok. Jeg kunne ikke, men jeg gjorde det.

Jeg kunne ikke stå op i morges, fordi jeg havde givet op på nogensinde at stå op igen, og var forberedt på at leve resten af mine dage i halv eneboertilstand med sporadisk room-service fra Mr. Man, når han ikke havde travlt med at samle en computer (hvilket åbenbart er en ting, folk gør). Jeg kunne ikke, men jeg gjorde det.

Jeg kunne ikke bevæge mig udenfor, fordi jeg havde ligget i min seng i fem dage, og kun rykket mig for at hente proviant i det køkken, som ellers lå øde hen fordi Mr. Man’s room-service er begrænset til skærekage og spejlæg. Jeg kunne ikke, men jeg gjorde det. Fucking.

 

26754700_10215924121641832_1489689590_n

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s