Overspringstanker

Når man sådan lider af kronisk dovenskab, momentan eksamenshjerne og allestedsnærværende koncentrationsbesvær, så er det en anelse sværere end som så (fucking dumt udtryk jo. Det betyder ingenting) at få lavet det, man egentlig skal. Det, jeg skulle, var imidlertid at skrive en eksamensopgave, men i stedet valgte jeg at bruge min tid på noget, der var langt mere fornuftigt; at skrive samtlige af mine spontant opståede tanker ned (forbered jer på, at det bliver lidt langt og meget navlepillende – what else is new?):

  • Den der funktion, iPhones har, som fortæller en, at “din telefon er tilstrækkeligt opladt” ved 80%, hvem i al helvede har været den postpubertære snotpraktikant, der har fundet på det? Man kan da ikke bare kaste et ord som “tilstrækkeligt” ind og regne med, at det er universelt(salt?)! Tilstrækkeligt til HVAD, Steve Jobs? Hvad nu, hvis jeg gerne simultant vil spille Pokémon, høre hjernecelledræbende podcasts OG bruge min GPS til at finde nærmeste fastelavnsbolle i lige nøjagtigt 4 timer og 19 minutter? KAN DU LOVE MIG AT DET KAN LADE SIG GØRE, STEVE?
  • Hvorfor har jeg ikke en kat? Vi skal da have en kat. Kan vi få en kat? Nu skal vi have en. Giv mig kat. (For real. Vi skal have en ægte kat. Sådan en med pels, hale og et liv, man skal passe på. Lider skiftevis af angstsved og glædestårer).
  • Hvis jeg giver Mr. Man en helt åndssvagt dårlig fødselsdagsgave, stopper han så med at give mig tilsvarende røvfesne husholdningsapparater? Min samling tæller nu: strikkepinde, en pandekagepande, et piskeris, en juicer og en gryde. Jeg kan ikke strikke, laver aldrig pandekager, bruger altid elpisker og Gud-for-fucking-byde, at jeg skal til at være sådan en type, der juicer og altid har ingefær og acaï i grøntsagsskuffen. Havde jeg ønsket mig det? Nej. Følte jeg mig som en uønsket mormor uden gebis (men med tendens til at grine med åben mund) til juleaften? Det kan du godt satse din naive Eurojackpotkupon på, ja.
  • Det der skedesvamp, det skal da ikke behandles, skal det? Kan jeg ikke bare nøjes med at drikke noget tranebærjuice? (Læs: det kunne jeg ikke).
  • Hov, vores bogreol trænger da vist til at blive farvekoordineret! Og skal vores plante da ikke også lige trimmes? Jeg skal da genbehandle gulvet! Det er da det jeg skaaaaal.
  • Hvis jeg nu ikke skriver til dem og fortæller, at vi ikke har fået denne måneds andelsregning, så skal vi jo slet ikke betale, vel? Så skal vi den ondelyneme på ferie, du. Hvor kan man få en uges all-inclusive for to for 2800? Det kan man ikke? Nå. Brunch i Rødovre Centrum it is. #øvbanan
  • Gad vide hvor mange der kan huske dengang, hvor “tillykke” var det ultimativt mest flabede og ondskabsfulde, man kunne sige til et andet menneske.
  • Hvad fanden laver min nabo, når han hører James Blunt på repeat om natten (udover det åbenlyse)? Hvorfor reagerer han ikke, når jeg hamrer i væggen med en støvelhæl? De andre må da også kunne høre ham. Kan man blive dømt for selvtægt, hvis det også var for andres skyld?
  • “Jeg kan helt sikkert godt lade være med at vaske mit hår i en dag mere,” sagde jeg til mig selv, da jeg så mig i spejlet og lod som om det var lyset, der gjorde det mere skinnende end en træt Mikkel Hansens. Hvordan fanden er hans hår så fedtet INDEN kampen?
  • Gad vide om hun nogensinde fatter, at jeg ikke orker hende. Altså, hvem helvede SENDER memes til andre mennesker? Ikke tagger, nej. SENDER. 7 om dagen, du.
  • Det er da ikke sådan rigtigt farligt at have et billede af sit nøglekort til Nem-ID liggende på telefonen, vel?

 

Jeg er ikke bygget til at administrere min egen tid. Kan jeg få en voksensitter? Hov, var det et nyt semester, der startede? Fuck.

finn

6 thoughts on “Overspringstanker

  1. Ja – og kom så herhen og farvekoordiner min bagefter?` Jeg overvejede det så meget, da jeg skulle tage billeder til bloggen af stuen her den anden dag. Men kæft altså, hvad nu hvis det der “tilfældige look” jeg bevidst valgte så er fedest? Så er det jo spildt! Så hey: I’ve got a job for you, girl!
    Du kan evt. blive betalt i toasts?
    – A

    Like

Leave a comment