Revl, krat og søvnløse nætter

Jeg ynder at kalde mig selv B-menneske (eller egentlig helst c, fordi b, som tidligere nævnt, ikke helt dækker min kærlighed til noget, der mest af alt tangerer evighedslur til langt op ad dagen), og nyder mine sene nætter med podcasts, selvmedlidenhed og kage. Dog må jeg erkende, at jeg har mødt min overmand.
Ser I, når man sådan bor i noget, der mest af alt minder om et glorificeret betonbyggeri med indbygget smittende accent og tøjstil, hvis man ikke passer på, så sker det jo, at man ender med at komme en del tættere på sine naboer end man lige regner med (og håber på). Jeg ved for eksempel, at et par i opgangen ved siden af har en halvandetårig lorteunge med evighedskolik og exentrisk, frygtløs livsanskuelse (ellers ville den for helvede ikke turde larme sådan på Vestegnen), for den skriger (ja, skriger) cirka 5 timer i døgnet. Og ja, jeg har taget tid (jeg havde fri og gad virkelig ikke læse. Kunne selvfølgelig heller ikke grundet førnævnte øregangstortur). Jeg ved også, at hende oppe på 2. har så slem KOL, at hun bliver hentet af en ambulance et par gange eller 5 om måneden. Det ved jeg både fordi blinkene vækker mig, og fordi at hendes hosten kan høres her, to etager under hende. Der sker nemlig det, at hvis nogen af dem så meget som tænker på at plante et velmenende tankefrø med intentioner om at føre den mindste aktivitet ud i livet, så hører jeg det. Derfor undrer det mig også, at jeg aldrig har hørt noget, der så meget som lugter af (høhø) kønslig omgang. Men på den anden side; hvem fanden gider knalde til det ulidelige soundtrack som er Barneskrig – nu på repeat. Det sætter ligesom en stoppe for formeringstrangen.

Nuvel. Det var hverken det afskyeligt belastende afkom eller den mimrende, egoistiske krage-taske på 2., vi skulle snakke om. Nej, for jeg har nemlig en overbo (no fucking shit), og her kommer min tidligere nævnte identitet som b-menneske (og min nyfundne ambivalens i forhold til netop den) på banen. Han har nemlig nattearbejde. Jeg hader ham ikke af den grund (SÅ smålig og up-in-everyone’s-business er jeg heller ikke). Jeg hader ham inderligt og med stor passion fordi han åbenbart cykler til og fra arbejde, og jernhesten åbenbart er så fucking kostbar, at den skal stilles ind i hans kælderrum hver nat. Hans kælderrum, som ligger DIREKTE under min lejlighed. 10 minutter med hvad der virkelig lyder som sporadisk hammerbanken og jernklokker, der falder ned over kattehaler, skal jeg igennem, fordi idioten kraftedeme ikke engang kan tage sig sammen til at rydde op i det fucking rum, så han bare kunne sende sit aluminiumsmonstrum (hold nu kæft, et smukt ord) af en anden verden (med nossedræbende sadel, kan jeg berette) derind med et let puf. Jeg hader andre mennesker.

Jeg har forresten fået en kat. Det var bare det.

Uninspirational-Quotes-for-People-Who-Hate-Inspirational-Quotes-6

Advertisements

2 thoughts on “Revl, krat og søvnløse nætter

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s