Folk jeg hader #8

  • Den midaldrende, klæbende, gammelstinkende, pågående nissefar med hvide fuger (som endnu ikke var blevet soya-farvede af den bagende sol til trods for 10 daglige timer ved poolen) i sit pensionistnegerfjæs (må man sige det?), der i sidste uge (på en ferie, vel at mærke) valgte mig som sin fortrolige. Han satte sig ved siden af mig til morgenmaden (forestil jer følelsen, man får, når nogen sætter sig på sædet lige ved siden af en, til trods for, at alle andre sæder er frie, og gang det med 100) på tredjedagen og berettede om sin “lille veninde, som ligger oppe på værelset og venter på spejlæg” og spurgte derefter: “Vil du ikke overtage mine liggestole? Der er jo betalt for dem, og vi rejser i morgen. Jaaeh, det ville du rigtigt blive glad for, ville du ikke?” mens han blinkede til mig og lagde hånden på min skulder. Jeg tror, det er en form for uudtalt og overset #metoo, og jeg tror oprigtigt ikke, han forsøgte at være klam, men hold kæft, hvor var han klam. Skide folkepensionister og deres charterferier.
  • Folk, der mener, at kammerjunkere er lækre. Det er en kiks, som ikke har et mellemstadie med optimal konsistens, men som derimod går direkte fra mursten til gennemtygget fødselsdagsbolle blandet med mælk. Den er billig af en grund og smager af parketgulv. Stop.
  • Apropos klamme mænd, så hader jeg i særdeleshed typer som ham, jeg stødte på for et par uger siden inden en fodboldkamp (altså jeg skulle ikke se den. Bare rolig). Lad mig sætte scenen: Jeg står og venter på et tog sammen med Mr. Man, og pludselig bliver vores idylliske lørdagsudflugt (eller onsdagsudflugt. Jeg ved ikke længere hvad dage er #eksamen) spoleret af en tydeligt påvirket mand på mindst 50 med pjaltet tøj, som råber til en ung kvinde i fodboldtrøje på den modsatte perron:
    Svin: “Har I vundet?”
    Kvinde: “Nej, men det gør vi!”
    Svin (nærmest skrigende): “Nå, så har du sejrpatter! Må vi se dem?”
    Jeg har vist før fortalt, at jeg ikke rigtigt ser ‘flight‘ som en mulighed i nogen former for  fight or flight-situationerog jeg satte af samme grund straks i løb mod svinet for at losse ham i testiklerne, men blev stoppet af en yderst rolig Mr. Man, som løftede mig fra jorden og påpegede, at jeg nok ikke skulle lægge mig ud med hvad der lignede Ishøjs svar på en ruineret Al Capone med meth-tænder og Guldbajer-ånde. Jeg konstaterede i sekundet, at han nok havde ret, men har fortrudt det lige siden, for Svin Capone fortjente kraftedeme en amputation af begge hænder og den ene sveskelomme. Det var bare det.
  • Bagere, som putter beige birkes på ting. Hvad handler det om?
  • Den smålige, uregerligt dumme, nærmest allergifremkaldende irriterende og yderst fucking rynkede sæk dadler, som ekspederede mig på Apoteket. Jeg ville forsøge mig med de der (åbenbart) skidehamrende smarte, farvestrålende, Björn Borg-svedbåndslignende fleecehelvede-armbånd, som siges at kunne hjælpe mod køresyge. Jeg traskede ind på apoteket og så nok forvirret ud, for straks kom en apotekerdame (Dadelsækken) hen og spurgte, om jeg havde brug for hjælp. Jeg fortalte hende om mit ærinde, og hun viste mig hen til armbåndene, hjalp mig med at finde den slags, der var tiltænkt voksne (hun spurgte først, om det var til et barn. Ligner jeg en, der er uselvisk nok til at producere og passe afkom?), og fulgte mig op til kassen, hvor jeg blev ekspederet færdig (færdigt? Ja. Det andet lyder som en seksuel ydelse). Som afsluttende kommentar knytter hun sætningen “Næste gang skal du altså tage et nummer. Man kan jo ikke bare springe køen over” til vores interaktion. Altså HVAD? Skulle jeg selv kunne regne ud at du ikke rigtigt ville hjælpe mig, da du tilbød at følge mig op til kassen? I think fucking not, flødebollecunt (hun lignede en flødebolle. Med dadler (ad). Jo, hun gjorde så).
  • Karen Thisted.
  • Min mors decideret stupide side. Dette punkt er lidt følsomt, for jeg hader bestemt ikke min mor, men der er kraftedeme tidspunkter hvorpå det hænder, at jeg sætter spørgsmålstegn ved det faktum, at jeg, som det ellers relativt intelligente og (stræbende mod en tilværelse som tilnærmelsesvis semi-) intellektuelle menneske, jeg er, er kommet ud af selvsamme kvinde, som i løbet af tidligere nævnte ferie i sidste uge (midt ude på landet i Spanien) sagde følgende sætninger uden så meget som et strejf af hverken ironi eller sarkasme: “så går jeg lige ned i supermarkedet og køber noget rugbrød, leverpostej og rejeost”, “Hvorfor skulle de ikke tage danske kroner nede på grøntsagsmarkedet?” og endelig, min yndlings, (på monotont Valby-dansk til den meget spanske tjener) “undskyld, men har I ikke persillesovs?”. Jeg bør snart stoppe med at blive forbløffet, for det er trods alt ikke første gang, hun spreder sine guldkorn. Jeg hader ikke min mor, men jeg hader at se dum ud, og den slags smitter altså af, nå.

34863346_10217233726701140_6308086083305340928_n

(Jeg er lammet. Både som substantiv og adjektiv)

Advertisements

2 thoughts on “Folk jeg hader #8

  1. Kammerjunker er super klamt skodmad ala billige småkager med magerinesmag, hvis du spørg mig. Koldskål er lækkert og skal spises med frisk frugt og morgenmadsprodukter😬😬

    – K

    Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s