Paranormal mandag.

Der var noget i luften. Det duftede lidt af positivitet, og jeg kunne for en gangs skyld lugte det. Det kan have noget at gøre med, at det ikke-så-fugtige-vejr gør, at jeg kan trække vejret udendørs hvilket jeg normalt ikke kan i sommermånederne, fordi jeg er velsignet med græspollenallergi. Men der er sgu noget ved de længere dage og lyse nætter. Det blev imidlertid smadret da jeg tidligere i dag var sikker på at jeg var blevet besat. Jeg var ikke bare bange for det, jeg var sikker på det. Jeg har set nok gyserfilm til at vide, at hvis fjernsynet gør underlige ting, så sidder der en klam, lille pige i hjørnet af lokalet, og du skal snart dø. Og jeg siger jer, mit fjernsyn opførte sig som var det ejet af Warren-parret (Ed og Lorraine – google dem hvis du ikke kan lide at sove), og det ville ikke stoppe med at opføre sig underligt; det skiftede kanaler når jeg ville skrue ned, det gik ind på underlige menuer og sidst men ikke mindst kunne jeg ikke slukke det. Jeg var alene hjemme og havde indstillet mig på at skulle køre den hjem på god gammeldags kors-og-“vig bort, Satan”-manér, og havde endda fundet på en titel til min selvbiografi, som alle ville købe for at få at vide hvordan jeg havde reddet hele Vestegnen fra at blive slugt af en dæmon.

… Så fandt jeg ud af at jeg havde vendt fjernbetjeningen forkert.

download

No, thank you

Jeg er et simpelt menneske. Der findes ting som jeg hader og synes skulle skyde sig selv og al sit væsen, og så findes der ting som jeg synes er så fucking fantastiske at de skulle have deres eget land, og som giver mig lyst til at bade i Nutella og synge Taylor Swift-sange. Der er intet grænseland med mig. Det sker aldrig at noget “løber mig koldt ned ad ryggen”, nej, det sker kun at ting får mig til at ville skrue mine øjne eller ører af/ud med en rusten, manuel skruetrækker. Nogle af de ting kommer her, for I skal jo have noget at lave jo for fanden:

  • Grapefrugt. Jeg fucking hader grapefrugt. Det smager af gin som smager af ørevoks, og jeg har derfor konkluderet at folk som kan lide grapefrugt også kan lide gin og dermed ørevoks. Basta.
  • Flamingo. Altså det der plastikkuglehelvede som man ynder at prakke mig på hver gang jeg så meget som overvejer at anskaffe mig noget som ikke sendes i bløde pakker. Føj for helvede. Mage til belortet, præteniøs indpakningsidioti skal man lede længe efter. Hvad er der galt med bobleplast?
  • Huller. Alle fucking slags huller som er i flertal. Jeg HADER det. Det er vist i virkeligheden en ægte fobi (google lige trypophobia – enten reagerer man voldsomt på det eller også er man fucking ligeglad. Hvad sker der for det, egentlig?), og jeg holder fast på at det er naturligt forankret i mig, for jeg kan mærke at det kommer fra min inderste kerne når jeg får lyst til at kaste en ambolt (for sådan en har jeg jo) gennem fjernsynes når de viser den der frø som kan føde unger ud af sin ryg. AD FOR HELVEDE.
  • At gå på krummer. Af ukendte årsager har jeg det overraskende fint med at ligge på dem, men at gå på dem får mig til at ønske at jeg var en hyperaktiv flue som aldrig behøvede sætte sine fødder noget sted og kunne flyve for altid. Forresten, jeg spiser selvfølgelig aldrig ting, der krummer, i sengen. Faktisk. Ahem.
  • Vat.
  • Al slags service som har været i opvaskeren og har fået den der spasser-belægning som gør at det er ekstra tørt at røre ved. Faktisk hader jeg at røre ved alle meget tørre overflader og ynder at slikke diskret på mine fingre hvis jeg har i sinde at belemre en ufugtig tallerken. Forresten hader jeg også de mennesker som gnider siderne i en bog/et blad mod hinanden når de skifter side. Det giver mig lyst til at skifte ham for derefter at tage et syrebad.
  • Blød-/hårdkogte æg hvor der stadig sidder skal på. Der findes få ting værre end at bide i en æggemad og mærke noget knasende.

Jeg er nødt til at stoppe nu, for jeg kan ikke være i mig selv af bar forfærdelse over de ting, der fylder mit hoved (i.e. overstående) lige nu, haha! Men jeg har sommerferie nu, så I kan vist roligt læne jer tilbage og forvente ægte regelmæssig ord-opkast fra Tanten. Jeg laver nok også nogle flere af dem her. Det er så rart at mærke at man lever jo.

I er forresten evigt velkomne til at dele ting, I ikke kan klare, i kommentarene. Der er et krav: det skal være en ting, og ikke mennesker.

Tante out.

catroomguardian.jpg

Lad være med at spørge. It just speaks to me.

Jydehjerte

Jeg har arvet lidt af Mr. Man’s jydegen. Jeg vil ikke betegne det som værende nærig, næh, jeg ser det mere som en sund skepsis når det kommer til røvslikkerluksus til jetsetterpriser. Jeg begriber for eksempel ikke at “jordbærtærten” fra henholdvis Føtex og Bilka koster 80 kroner når den ikke er på tilbud. Det er i anførselstegn fordi man kraftedeme ikke skal slippe af afsted med at kalde det lort for noget med hverken jordbær eller tærte på min vagt. Mage til digestivebelortet, tilsætningsstoffyldt, polak-bærangrebne undskyldning for en tørkage skal man lede længe efter. Mit selvopfundne, men dog oprigtige jydehjerte bløder også når jeg tænker på at en croissant koster 18 kroner i 7-eleven mens man kan få en som er næsten lige så god for 4 kroner i Lidl (halv pris efter 20.00, siger det bare. Jeg hamstrer sgu). Det har nu endt ud i at jeg sparer en masse penge, men til gengæld har mistet en smule af min københavnerintegritet.

Jeg jubler til gengæld hvis jeg er så fucking heldig at finde en parkeringsplads til min cykel. Er det også en jydeting? Den del er ikke sund for mig, kan jeg mærke. Altså den positive del.

Jeg må undersøge nærmere og vende tilbage. Dette indlæg giver forresten absolut ingen mening.

5265d3a2c8bec0c9b2a4fd05c39c664f.jpg

Skriftestolen #5

Til de nye:  Jeg elsker føljetons. Føljetoner. Fuck det, jeg elsker føljeton i flertal. Derfor har jeg lavet henholdsvis folk jeg hader-føljeton og så denne. I skriftestolen-indlæggene skriver jeg egentlig bare ting som jeg kun kan kan (læs: vil) skrive fordi denne blog er anonym. Det var da egentlig pretty fucking simple.

Så værsågod:

  • Jeg har spist flere mælkesnitter de sidste to uger end jeg har gjort hele min barndom. Hvad? Der er jo for helvede tilbud. And I am nothing if not resourceful.

 

  • Jeg har sladret om den klamme, gamle kælling. Skramleskøgen havde fandeme anskaffet sig en hund. Vi må ikke have hund. I princippet kan jeg jo være så fucking ligeglad, men så har hun the au-da-ci-ty til at lade klammo-køter løbe rundt uden snor, og DET gider jeg kraftedeme ikke finde mig i. Min største frygt er imidlertid at hun finder ud af at det var mig, der klagede.

 

  • Jeg har haft lyserød glimmerneglelak på i 2 dage. Jeg ved ikke hvor hemmeligt det er men det skulle lige med.

 

  • Jeg tissede en dag ud af vinduet i soveværeslet (det var edderperkemig svært) fordi Mr. Man var faldet i søvn inde i stuen, og jeg ville ikke vække ham fordi jeg ville have dobbeltsengen for mig selv. Det resulterede i at der i to laaaaange uger var en underlig dunst og en tendens til aftegning af noget gul væske lige under vores vindue. Rolig nu, jeg bor jo for helvede i stuen. Jeg har ikke besudlet en underbo’s altankasse-hortensia-helvede. Så ville de jo smide mig ud af foreningen, og hvis der er noget jeg ikke gider, så er det at flytte.

 

  • Jeg har ikke vasket tøj så længe at jeg de sidste to dage har været nødt til at genbruge trusser fordi jeg glemte at skylle et par op aftenen inden. Føj for helvede. Jeg lugter.

lead182.jpg

Folk jeg hader #4

Læs de tidligere Folk jeg hader-indlæg her: #1#2 og #3

En af jer skrev, at hun savnede mig. Jeg kan ikke have savn på min kappe, så nu er vi tilbage for fuld smadder. Jeg skal jo bruge min sommerferie på andet end at æde mælkesnitter (10 stk for 29,- i Netto) og fange Pokémon.

Vi starter lidt roligt ud med en liste over folk, jeg mener fortjener en tur i Det Gyldne Tårn uden at være spændt fast, for ja, jeg er stadig sur.

  • Folk som starter opremsninger men ikke har stamina til at gøre dem færdige. Jeg brækker mig i lårtykke stråler over “Vi har alt fra køleskabe, vaske, frysere og ovne!”. TIL HVAD, SENILE KÆLLING? FRA KØLESKABE TIL HVAD? Du kan ikke bare starte med et “fra” uden at ende med et fucking “til”. Skal dine køleskabe måske vandre forvirrede rundt uden destination? I think fucking not, men mindre du er en hjerteløs cunt. #prayforconfusedkøleskabe

 

  • Folk som ikke har pli nok til at lade mig få en forlomme i køen når jeg kun skal have forårsløg. Altså for helvede, kan du ikke regne ud at jeg skal nå hjem til Matador, smadderskøge? Så vigtig kan din kalveragout fucking heller ikke være.

 

  • Folk som siger “ved mindre”. Luk røven.

 

  • De der sindsforladte, speltopfostrende fucking curlingmødre som ikke siger til deres barn at det skal stoppe med at sparke mig over skinnebenet. Jeg oplevede engang at en mor seriøst bare tog skoene af lorteafkommet og lod ham sparke videre.

 

  • Folk som påpeger at jeg læsper lidt. Tror de seriøst, at de er en form for public service-arbejdere, og at jeg ikke har hørt det før i mit 21-årige liv? Koncentrer dig om din egen fucking triste gårdhave, Klammo-Karen.

 

  • De der mennesker som synes det er helt fucking okay at sætte sig ved siden af mig i bussen selv om der er ledige pladser elsewhere. Altså kan du så komme væk fra mig, kropskontaktsøgende kryb? Der er jo for helvede ikke plads til både dig og mit ego.

 

  • Mr. Man når han påpeger at jeg ikke har tømt opvaskeren, fjernet mit hår fra risten, fjernet min tallerken, læst det jeg skulle, ringet til min mor osv. osv. osv. Jajajajaja, han har da ret – det er pisseklamt, men det skal han jo ikke vide at jeg også synes.

 

  • Folk som skriver “selvskab”. De har tydeligvis ikke fattet betydningen af ordet og skal tage sig sammen.

 

Jaja, lidt slattent, men vi skal lige i gang igen. Jeg skal lige smøres og øve mig i at skrive “fuck” så meget. Det er nemlig ikke velset i akademikermiljøet, så jeg har tilegnet mig den dårlige vane som er aldrig at bande. Føj for helvede, kan jeg så komme i gang.

Her er et billede af en uheldigt barberet kat:

18422107_1880378368882415_1199240458514912784_o.jpg

 

Folk jeg hader #3

  • De der par som går med hænderne i hinandens baglommer eller tager hinanden på røven i Netto. Altså come on, HVOR tændt kan du blive af spotvarer og risifrutti? Vent dog til du kommer hjem til boligbyggeriet.
  • Arrogante mennesker som har absolut intet at have det i. I ved, de der mennesker som prøver at belære andre om noget, de ikke ved en hujende fucking skid om. Jeg kender en del. De skal lære at lukke røven og sætte sig ned når de voksne snakker.
  • Kan ikke huske om jeg har sagt det før, men folk som udtaler ordet kammerater som KAmmerater. Dem hader jeg.
  • Ham der forleden dag havde skrevet “Kvinder, lad være med at kalde jeres menstruation for jeres ‘lort’,  mænd synes slet ikke det er ulækkert, så lad være med at nedgøre jeres kroppe på den måde” et eller andet sted. Altså UNDSKYLD MIG, hr. tolerance og #malefeminist, vi kalder det jo ikke lort for at please eller tage hensyn til jer, næh nej, vi kalder det lort fordi… Nå, ja.. DET ER NOGET FUCKING LORT! Jeg tror kraftedeme heller ikke du ville kalde det “det naturlige vidunder som midlertidigt har indtaget mit underliv” hvis du prøvede hvordan det rent faktisk er at ligge på tværs i en uge og føle at en sur, satanistisk hobbit med en knibetang er flyttet ind i dine nedre organer mens du skiftevis råber og tuder. Spasser.
  • Mig selv. Jeg er en lort. Derfor gik der en måned. Undskyld sgu.
  • Folk der synes det er fucking sjovt at sige ting som “nå, så du vil ikke have et job/tjene mange penge/blive til noget” når nogen fortæller dem hvad de studerer (ja, godt gættet, der sker for mig). Altså VED du at du står og latterliggør et hele eksistensgrundlaget for den, du taler til, ignorant-Ib? Tag dig dog sammen, for helvede. Vi kan jo ikke alle sammen blive skraldemænd, vel? Nogle af os har integritet og personlige ambitioner (ej, undskyld. Virkelig. Har hørt at de tjener fucking mange penge, så the joke is really on me).
  • Apropos manglende job, penge og ambitioner så elske-hader jeg hende fra “fattig eller forkælet” som sagde at hun ikke kunne spare nogen som helst steder så hun kunne få råd til mad til sin søn, men samtidigt havde den store tv-pakke og et tele-abonnement til 280 kroner. Hun kunne vist godt klare lidt perspektiv (kastet lige i hovedet med 200 kilometer i timen).

 

Shoutout til Mette B som ikke tager shit fra nogen.

 

file